onsdag den 18. maj 2016 15.14

Invitation til maraton-støbning

Bundplade støbes i 30 timer

Fodspor i betonen

Fodspor i betonen

BMC

Byggeriet af Alsik i Sønderborg runder en milepæl! Det inviterer Bitten & Mads Clausens Fond, sammen med Enggaard A/S, alle interesserede borgere til fejre sammen med os, ved et besøg på byggepladsen fredag den 3. juni mellem kl. 12-14.

Her vil bygherre og entreprenør være vært ved en pølse og en sodavand. Mens det nydes, kan de besøgende følge støbningen af en stor bundplade under hotellet, fra toppen af udgravningen.

Byggeriet af Alsik skrider nemlig frem som planlagt på Nørre Havnegade 23, hvor hotellet snart vil skyde i vejret. Den 29. april 2016 blev den sidste betonpæl banket i jorden for denne gang, og alle pælene under selve hotellet er nu på plads. Det betyder, at entreprenøren er klar til at påbegynde støbningen af bygningens  bundplade.

Bundpladen er så stor, at den skal støbes af flere omgange. Men den største støbning vil ske i én sammenhængende arbejdsgang mellem den 2.og 3. juni 2016. Den støbningen udgøres alene af ca. 4.000 tons beton, som køres til byggegrunden af 220 betonbiler i fast pendulfart, hen over de ca. 30 timer opgaven kommer til at tage.

Der skal med andre ord arbejdes både dag og nat, hvilket der er givet dispensation for hos kommunen. Tilsvarende er der givet dispensation for støj udenfor normal arbejdstid, grundet de mange betonbiler som kommer til at køre til byggepladsen ad Nørre Havnegade. Den tunge kørsel vil gøre NørreHavnegade svær fremkommelig for anden trafik i perioden, og boligerne langs vejen kan blive generet af trafikstøj.  

Besøgende til arrangementet på byggepladsen rådes derfor til at køre via Kong Chr. D. X’s bro, og ned ad Kirkebakken. Parkering kan ske på pladsen ud for is-boden, eller ved Sønderborg Slot.

Seneste nyt