tirsdag den 11. maj 2021 12.00

Nordals ferieresort skal drives af Center Parcs

Stærk operatør med fokus på bæredygtighed

Resortet kommer til at ligge i smukke naturomgivelser

Resortet kommer til at ligge i smukke naturomgivelser

Nordals Ferieresort

Nordborg Resort har indgået aftale med Center Parcs om driften af det nye familieresort på Als. Det er en stærk og erfaren samarbejdspartner, da Center Parcs er Europas største udbyder af familie ferieparker.

Fakta om Nordals Ferieresort

Centeret vil indeholde bl.a. 440 feriehuse fordelt på ca. 34.000 m2, 7.200 m2 indendørs Water Park, 7.500 m2 overdækket bycenter og 1000 m strandpromenade. Der er mulighed for at udvide resortet efter åbning.

I samarbejde med Linak har Bitten & Mads Clausens Fond allerede igangsat opførelsen af det nye ferieresort på Als, og har altså nu også indgået aftale om driften af resortet. Center Parcs Europe, driver i forvejen 28 af Europas største ferieparker, og er dermed et af de stærkeste brands i europæisk turisme med tilbud om familieferie i Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig - og indenfor et par år altså også i Danmark.

Det er blandt andet det øgede fokus på bæredygtighed som har udgjort et godt match mellem de nye partnere. Både Linak og Bitten & Mads Clausens Fond har fokus på bæredygtig udvikling af resortet, og Center Parcs har de seneste år åbnet 3 resort i Frankrig og Tyskland, som er baseret på netop natur og bæredygtighed.

Parken etableres på Als hvor jeg selv er vokset op, og hvor der er enestående naturomgivelser i form af skove, søer og sandstrande. Jeg synes det er fantastisk, at vi med dette projekt gør det muligt for turister at nyde den samme natur, som jeg selv har mange gode minder fra. Center Parcs Europe kan sikre, at parken drives bæredygtigt og professionelt, og jeg er tryg ved at vi har fundet den helt rigtige partner.

Peter M. Clausen, Formand i Bitten & Mads Clausens Fond

Det nye resort på Als bygges bl.a. med en målsætning om at opnå guld-certificering efter DGNB, som er en standard for bæredygtigt byggeri.

Bent Jensen, ejer af LINAK og den anden investor i det nye resort bifalder:

Vi har fra starten af udviklingen af det nye resort været opmærksomme på, at målet er at etablere et bæredygtigt familieresort tilpasset naturen på Als, som kan måle sig på et internationalt niveau, og det får vi mulighed for i samarbejdet med Center Parcs

Bent Jensen, Ejer og CEO, LINAK A/S

Eksempler på parkens omgivelser ses nedenfor:

Feriehuse, Nordals Resort Strandcafe
Pier ud i vandet

Seneste nyt